Historien

HISTORIEN

FRA VIKINGER TIL SUKKERROER...

Sædingegaard er en gammel hovedgård. Tidligere  benævnt "Sæthyng" og første gang registreret som gods i 1231.

Historien fra dengang frem til nu er lang, så vi har valgt små udpluk her. 


Godset var en del af kongelevnet og var omgivet af stor skov, der blev ryddet i vikingetiden med henblik på bosættelse på det flade, frugtbare land. Frem til i dag er her fundet mange flinteøkser og andet, der bevidner vikingernes liv på stedet. Det forklarer, hvorfor godset ikke har store skovarealer lig andre større godser men meget ren dyrkbar jord. 


Det er usikkert hvilke bygninger der lå på godset i kronens eje, men det var udfra historierne "eftertragtet" krongods, Men vi ved, at den nuværende er den 3.hovedbygning på stedet. Om der lå en 4. ved vi ikke.  I historiebøgerne kan vi læse, at her i 1400 tallet lå en Middelalderborg. Vi kan stadig støde på resterne af fundamenterne i haven, der vidner om, hvor borgen må have ligget og dens størrelse.

I 1700 tallet opføres en ny hovedbygning i bindingsværk, som rives ned allerede i 1881 hvorefter den nuværende hovedbygning opføres v. arkitekt H.C. Glahn. I 1886 og 1907 brænder avlsgårdene og genopføres i perioden frem til 1944.


i 1940´erne bygges blandt andet den store trælade, som stadig står i dag. Den var dengang den største af sin art i Danmark med et frit spænd på 35 meter i bredden uden bærende stolper. Den er i dag beklædt udvendigt med stålplader, men er stadig et imponerende syn indvendigt. Der ligger også spændende historier bag opførelsen, idet folkene f.eks. balancerede med de store åse med frit fald omkring 20 meter ned. Det var ikke gået i dag. 


November 1872 blev det meste af Lolland og Falster oversvømmet som følge af stormfloden. Den daværende ejer af Sædingegaard Edward Tesdorpf (1817-1889) gjorde dengang store opkøb af godser på Lolland og Falster.

Han tog initiativ til grundforberedning, vejbygning og inddæmning af det sydlige Lolland. Samtidig blev egnens storlandbrug gennemgribende moderniseret. Særligt roeproduktionen og med Tesdorpf i spidsen blev Nykøbing Falster Sukkerfabrik i 1884 til virkelighed.

Tesdorpf fortsatte så at sige hvor vikingerne slap og fældede al skov nord for gården for at genplante samme areal på Falster. Tanken var, at flytte skoven til en dårligere jordbund og opdyrke den frodige agerjord der den dag i dag også kendetegner området. 


1928 købte den første Jens Nymann yderligere et areal på ca 280 ha land i den inddæmmede Rødby Fjord. 


I de første ca. 30 år efter købet i fjorden blev disse arealer brugt til folde til gårdens besætning på 220 malkekøer samt opdræt. Køerne kom ud til fjorden i maj måned og hjem igen i oktober. Malkningen foregik på Malkepladsen der stadig eksisterer og ligger lige op ad Langelinie under de nye vindmøller.

 

Egentlig landbrugsdrift i fjorden startede først sidst i 60´erne og først i 70´erne. I denne periode skete der en uddybning af kanalerne og først der, kunne jorden drænes og almindelig dyrkning blev mulig.


Arealerne til Sædingegaard ligger hovedsageligt omkring mindeparken. Arealet til denne park donerede samme Jens Nymann, så der kunne opføres mindestenen for stormfloden og dertilhørende park. Bestemt et besøg værd. 


Godset ligger tæt ved den lille by Sædinge og Sædinge kirke der også dateres tilbage til 12-1300 tallet.. Familien har smukke gravsteder der.

SLÆGTEN 


Historien om familien Nymann på Sædingegaard startede på Lyngbygård Gods ved Aarhus med Godsejer Søren Nymann og hustru Sine Nymann.

De gav 4 af deres sønner hvert et gods:


Munka Tågarps Gods ved Ystad,

Stranderholm Gods ved Aalborg,

Gjeddesdal Gods ved Greve. 

Sædingegaard Gods på Lolland i 1916 fik Jens Nymann gift med Camilla Nymann. 


Senere i 1944 overtager brorsønnen Sven O.S Nymann gift med Ellen Nymann godset eftersom Jens og Camilla Nymann ikke fik nogle efterkommere. 


I 1969 arver deres søn Jens Nymann gift med Birthe Nymann godset og har siden overdraget det til den nuværende Godsejer Sven Nymann.

EJERRÆKKE


  • (1230- )Kronen
  • (1415-1416)Jens Svendsen Brims
  • (1416-1449)Bertold Brims
  • ( -1479)Las Johansen
  • (1479-1482)Las Johansens arvinger
  • (1482-1499)Mads Eriksen Gøye
  • (1499-1509)Erik Madsen Gøye
  • (1509)Else Madsdatter Gøye, gift Mormand
  • (1509-1545)Erik Mogensen Mormand
  • (1545-1574)Mads Eriksen Mormand
  • (1574-1591)Anne Jørgensdatter Abildgaard, gift Mormand
  • (1591-1621)Erik Christoffersen Mormand
  • (1621-1622)Anne Christoffersdatter Lindenov, gift Mormand
  • (1622-1631)Herlof Eriksen Mormand
  • (1631-1642)Palle Rosenkrantz
  • (1642-1652)Birgitte Rosenkrantz, gift Skeel
  • (1652-1688)Christen Jørgensen Skeel
  • (1688-1695)Jørgen Skeel
  • (1695-1698)Benedicte Margrethe Brockdorff, gift Skeel
  • (1698-1699)Hans Mikkelsen Vinding
  • (1699-1722)Henning Ulrik von Lützow
  • (1722-1759)Christian Frederik von Lützow
  • (1759-1784)Godske Hans von Krogh
  • (1784-1788)Godske Hans von Krogh den Yngre
  • (1788-1831)Christian Friderich Dall
  • (1831-1859)Godske Hans Dall
  • (1859-1871)Wilhelm Tesdorpf
  • (1871-1889)Edward Tesdorpf
  • (1889-1916)Oscar Brun
  • (1916-1944)Jens. Nymann
  • (1944-1969)Sven Olauf Søren Nymann
  • (1969- )Jens Nymann
  • (1984- )Sven Nymann
Året 1945 og 18 hestespand.
De 14 er her afbilledet. De sidste var ikke altid med til foto, da de var på stald i fjorden, når de arbejdede der. Stalden lå ved det gamle ishus overfor Mindelunden i Rødby Fjord. De er idag revet ned.
Året 1955.
Fotograferet på fronten af hovedbygningen. Bemærk den gamle Chevrolet til venstre i billedet.
Året 1959 fra havesiden.
Se 3. traktor fra højre hvor den nuværende Godsejers far Jens Nymann sidder på dækket. Samt datidens charmerende driftbiler.
Året 1957.
Her er de fastansatte og til højre forvalteren og hans to sønner fotograferet foran den gamle avlsgård. Dengang ejede godset 10 traktorer.

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes